Råd angående midlertidig nedlukning af R-M blandemaskiner | rmpaint
 
 
 
 
 
Nyheder
Råd angående midlertidig nedlukning af R-M blandemaskiner

I disse udfordrende tider er der mange, der overvejer en midlertidig nedlukning af værkstedet. Vi ved, at dette er en meget vanskelig beslutning, og vi tænker på dig og dine medarbejdere og naturligvis din familie i denne periode.

For at hjælpe dig vil vi gerne dele ud af vores erfaringer om vedligeholdelse af udstyret på værkstedet – og når det skal op at køre hurtigt og effektivt efter denne periode.*

For FAS Vario maskiner

Hvis du bruger FAS Vario kan denne indstilles til en automatisk funktion, hvor den vil automatisk omrøre hver 12. time. For at se om maskinen er på automatisk funktion, tjekkes kontrolpanelet (on/off knapper) og der vil være et grønt lys. Hvis det grønne lys lyser konstant står den på manuel; hvis det grønne lys blinker er den på automatisk.

For at sætte maskinen fra manuel til automatisk kan du afbryde strømmen på stikket i væggen og derefter tænde igen. Den skulle så stå på automatisk (grønt lys blinker).

Alternativt kan du holde både start og stop knapperne inde samtidig indtil det grønne lys begynder at blinke, så det er sat til automatisk.

For andre modeller eller ved strømafbrydelse

Hvis din maskine er en anden model eller hvis strømafbrydelsen er vedvarende bør basefarverne omrøres en gang om ugen. Ved opstart af værkstedet bør basefarverne omrøres to gange inden farverne blandes.

Basefarver og grundfyldere

R-M’s basefarver er meget stabile og heldigvis vil frostgrader ikke have betydning i denne periode. Hvis maskinen ikke omrører en gang om ugen, så bør alle grundfyldere som sidder i maskinen fjernes fra maskinen. Grundfyldere sætter sig meget hurtigere end basefarver og de kan blive svære at få omrørt efter en længere periode med inaktivitet.

Tip: Kontrollér holdbarheden på alle basefarver for at se om de skulle udløbe under nedlukningsperioden, da dette ikke vil være det første, man tænker på, når alle begynder at arbejde igen. Denne information gælder for Onyx HD, Uno HD og Graphite HD.

Vi håber, at du finder disse råd nyttige. Vi vil fortsætte med at supportere vores kunder gennem denne periode. Vi er til rådighed med hjælp og vejledning over telefon eller mail.

  

 *Vær opmærksom på, at denne information er rådgivende og kun beregnet som vejledning. BASF kan ikke holdes ansvarlig for tilstanden af maling efter en periode med nedlukning.

 
 
By continuing to browse the website you are agreeing to our use of cookies to propose you the most relevant services and offers. For more details, review our cookies policy.
Click here and agree